Pierrot La Lune - børnetøj til de kræsne

Den 27. februar 2019 rullede endnu et afsnit af sæson 4 af Løvens Hule over skærmen. Her tonede søskendeparret Emilie Ventujol og Rasmus Mogensen frem, hvor de præsenterede deres børnetøjsvirksomhed Pierrot La Lune.

Emilie beskriver tilmeldingen til Løvens Hule som en spontan idé. En idé, der krævede, at virksomheden stod snorlige, hvis de skulle opnå deres ønske om at få nogle erfarne investorer med i deres virksomhed. Det betød også en ny webshop, der var helt up-to-date og kunne imponere løverne. Både på æstetikken og udseendet, men webshoppen skulle også trafikmæssigt kunne følge med.

WebVision fik til opgave at udvikle Pierrot La Lunes webshop, og vi har talt med Emilie om samarbejdet.

En kort deadline

Vi havde en meget kort deadline, fordi vi skulle i Løvens Hule. Så vi ønskede først og fremmest en webshop, der stod helt klar inden vi skulle ind og præsentere vores produkt og brand for løverne.


Med det sagt så vi selvfølgelig også gerne, at det blev en webshop, der kunne konvertere, og så skulle den selvfølgelig også passe ind i vores univers rent udseendemæssigt. Webdesignet skulle passe til vores brands identitet, så den skulle også være i stand til at bære meget grafik uden at crashe.

God kommunikation

Vi havde en stram deadline, men det var intet problem. Vi har hele tiden haft en virkelig god dialog med Max, som har sagt tingene, så de var til at forstå. Al kommunikation var lige ud af posen, og vi følte os i øjenhøjde i dialogen. Det er virkelig vigtigt for det gode samarbejde.


Der har også været en god dialog efterfølgende, da vi havde brug for lidt mere support end planlagt, for at arbejde videre med webshoppen selv.

Vi vidste ikke helt, hvad det ville sige at stå med en færdig webshop. Hvordan går man videre derfra? Hvor meget skal man selv? Og der har det været alfa og omega for os, at vi har haft så god en kommunikation med WebVision, både under og efter forløbet.

Vi har følt os i helt trygge hænder.

Ingen problemer med den nye webshop

Trafikmæssigt kunne vi slet ikke følge med den gamle webshop. Den crashede på store tilbudsdage som fx Black Friday, og vi oplevede også problemer med betaling ved vores tidligere webshop.

Det oplever vi på ingen måde i dag. Vi får ros for den flotte grafik, men ellers hører vi intet fra kunderne angående shoppen - kun, hvis de har spørgsmål til fx størrelserne.

Og det er i sidste ende også vores vision og ønske med webshoppen. At det skal køre problemfrit og nemt for kunden, så de ikke skal bekymre sig om andet, end at finde det rigtige tøj til deres børn.